Sidevisninger i alt

onsdag den 24. oktober 2012

Dannelse var dagens tema til pædagogikforelæsningen med Annette D. Bentzen.

Der blev debatteret forskellige opfattelser af begrebet og vi fik indblik i hvor mangfoldigt og bredt dannelse egentligt er. Det er ikke umiddelbart noget man selv har reflekteret over i forbindelse med sin egen opvækst, så det var virkelig interessant at se nærmere på hvad det egentligt vil sige, at man gennem pædagogikken "danner" borgerne man arbejder med.

Vi fik sat fokus på at dannelse indebærer meget mere end den typiske opdragelse fra mor og far. Der ligger delelementer inde i begrebet, som betyder man også må se på den etiske og kulturelle dannelse af mennesket.

I undervisningen kom vi også ind på forskellen mellem dannelse og uddannelse. Annette spurgte ud i plenum om vi alle var enige eller uenige i at det enten var to vidt forskellige ting eller om det måske var begreber der lå tæt knyttet indenfor den pædagogiske verden. Størstedelen af eleverne der var til stede, mente at dannelse og uddanelse går hånd i hånd og er afhængige af hinanden.
Uddannelsen er en løbende udvikling hos eleven, hvor der sker en tilegnelse af viden på flere niveauer: der sker en faglig tilegnelse af ny viden, der interesserer én pga. uddannelsesvalget og rent personligt kan man opleve at få rykke ved nogle holdninger og opleve at man taler et anerledes sprog når man er sammen med familie og venner.

Annette D. Bentzen lagde bolden på vores banehalvdel da hun sagde, at vi som pædagogstuderende burde reflektere grundigt over vores menneskesyn og hvordan vi videregiver dette overfor vores brugergruppe. Vi bør altid huske at bevare respekten for individet, udvise respekt for raceforskelle, kulturelle forskelle og funktionsforskelle og se muligheder i den store mangfoldighed der er, når man arbejder med mennesker.

Vi fik lidt forskellige filosoffer nævnt i løbet af undervisningen, og her er nogle navne, der for os virkede interessante:

- Howard Gardner - bogen "Dannelse og disciplin". fortiden spille en stor og vigtig rolle i forståelsen af vores samtid og fremtid.
- Herman Giesecke - Vi skal tale om dannelsesbegrebet for vi forstår det ikke ved passivt blot at tænke på det. Det skal udtales og det skal debatteres kollegaer imellem. Der skal stilles spørgsmål ved vores egen praksis og vi skal turde være kritiske.

Tak for i dag.
Pernille og Kristina

Dagens citat: 

”Også i dag oplevede jeg noget som jeg håber senere at forstå” (Jørgen Leth.)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar