Sidevisninger i alt

torsdag den 8. november 2012

Sidste indlæg på bloggen!

Nu nærmer tiden sig for at vores blog så småt skal til at afsluttes.
Det har vi tænkt os at gøre med manér:

Dagen i dag er gået med en opdeling af gruppen.
Emil, Kasper og Pernille har sat sig sammen i Helsingør hos Emil og redigeret film fra begge institutioner, henholdsvis i Tikøb og Helsingør. Processen tager tid, men de er indtil videre godt tilfredse.

Indtil videre er produktet nået frem til to kortere film på ca. 8 minutter. Det har været svært at måtte skære nogle af de mindre vigtige kommentarer og udtalelser fra, og vi har fx måttet skære det sidste interview mellem en dreng og pige helt ud, da der ikke er tid til alle de fantastiske kommentarer, desværre. Hårdt og kontant, men sådan er vi nødt til at gøre.

Vi har i går talt om i gruppen hvordan vi har tænkt på at opstille vores stand/bod til ferniseringen den 14. november. Vi blev enige om at vi vil integrere vores publikum til at tage stilling til emnet "romantik". Hvordan det konkret vil forløbe, kan man gå forbi standen og spørge ind til hos gruppens medlemmer, og dernæst kan man tage stilling til emnet.

Vi vil gerne tale om emnet med publikum, og opfordrer derfor alle der har noget på hjerte, til at komme ud med det. Vi er lydhøre og vi er klar til at formidle børns kønsopfattelser og deres syn på det at være kærester i SFO-alderen.

Hen over forløbet har vores emne været lidt flydende, men det overordnede emne er stadig kønsopfattelsen for det enkelte barn, og formålet stadig at skabe en dialog i den enkelte institution omkring tankerne omkring sit eget og det andet køn, hvad enten man er nysgerrig på det andet køn og sit eget, eller om man er i tvivl om nogle ting og ønsker at vide noget mere om hvordan man fx. spørger en dreng om han vil være kærester, om hvordan man forholder sig til at interesser hos ens tidligere bedsteven nu ændrer sig lidt til at blive mere "drenge-orienterede" interesser, hvor de før sagtens kunne inddrage piger i disse. Her kan pædagogen begynde at spørge sig selv om hvorfor børnene i nogle tilfælde begynder at skabe lukkede relationer med det enkelte køn og hvad der i andre situationer gør at relationer på tværs af kønnene spirer og blomster så godt i netop deres institution.

Vi føler belæg for at kunne vise med filmen, at børn er meget bevidste om hvad de synes om hinanden og at børn gerne vil tale om disse emner som drenge- og pigefarver, hvem der må være inkluderet i ens leg og hvornår man må sige fra til flere i legen, hvordan man er kærester og hvad man laver samme, om man kan være bedstevenner eller blot venner med en af det modsatte køn og mange andre interessante ting.
Filmen giver et tydeligt billede af SFO-børn anno 2012, der ikke er bange for at tale om køn og hvad det vil sige at være pige eller dreng. Man skal måske som pædagog nogle gange huske sig selv på at spørge ind til hvordan børnenes syn er på de ovennævnte emner, og måske søge at skabe kønsneutrale situationer omkring lege, så man opbygger og skaber gode rammer for relationer og venskaber kønnene imellem. Derudover er det fra pædagogens side vigtigt at se på hvad der rører sig blandt børnenes interesser. Kærester er for eksempel slet ikke "pinligt" og "ulækkert", og man ser det blandt flere af de interviewede børn, at de enten kunne tænke sig én, ikke kunne tænke sig en kæreste eller at de i det mindste kender nogen, der har eller har haft en kæreste.


Med alt dette sagt, ønsker vi alle de andre grupper en god fernisering, og vi glæder os til at se på hvad de har lavet af æstetiske produktioner.

Ferniseringen vil finde sted på UCC Hillerød den 14. november kl. 10.00-11-30.
Vi håber på at se dig ved vores stand. (Vi har muligvis lidt godt til ganen!)

Venlig hilsen
Pernille, Kasper, Emil og Kristina F12.1.

"Blog, blog, blog,,. Nu er det vist nok!"



Kreativitetspædagogik og interviewet med SFO-drengene…


Mandag den 5. november havde vi undervisning med Lone Zacho om kreativitetspædagogik og en anderledes forståelse af læring for børn, hvor børnene får tid til at fordybe sig i legen.
Vi talte også om vilde læreprocesser, som er et projekt der blev opstartet for små 15 år siden på ydre Nørrebro og ydre Østerbro. Dette som et forsøg på at skabe relationer mellem unge udsatte mennesker og personer inden for den pædagogiske verden. Samt personer der selv har oplevet at leve på kanten af samfundet, men som har formået at tage en uddannelse og komme videre på I livet den rigtige side af loven med støtte fra disse personer fra “de vilde læreprocesser”. Dette kunne vi ikke sætte i relation til vores PÆD/DKK forløb. Men det var et interessant emne.

Vi havde samtale på klassen om kreativitet i daginstitutionerne, og hvad man som pædagog kan gøre for at fordre udfoldelsen af lege blandt børnene, så der opstår en kreativ proces. Vi talte bl.a. om at "legen er barnets vigtigste virksomhed"(Vygotski) og derfor bør pædagogen sørge for at skabe trygge rammer omkring børnene og deres leg. Den kreative leg er ofte opstået spontant og det kreative produkt eller læringen er noget nyt, der er erfaret og erkendt i barnets verdensforståelse, og som ikke var erkendt for barnet før.
Man kan sige at den kreative proces og legen er tæt forbundne og sammen skaber de en ny forståelse for begreber i verden. 

Vi så en 36 min. film om John Cleese, hvor han holdt foredrag om hans syn på kreativitet som ikke et talent, men som en metode at arbejde eller beskæftige sig med. Han fortalte om fem faktorer man skulle stille til rådighed for sig selv før en kreativ proces kunne indtræffe og man kom i “open mode”. De er følgende:

Sted -- Tid -- Tid -- Selvtillid -- Humor

Her er et link til foredraget, som var yderst inspirerende for især vores gruppe: 

http://vimeo.com/18913413

Vi kunne sætte det i forbindelse med vores interview af SFO-drengene. Drengene sad i starten af interviewet stille og lyttede, men langsomt blødte de op for hinanden og langsomt blev de tre drenge helt dus i situationen, og begyndte at lege med hinanden i sofaen og pjatte med intern humor. Kasper der interviewede drengen fik helt svært ved at holde deres interesse til sidst, fordi drengene nærmest gik ind i deres egen leg hvor man sad på sjove måder i sofaen, og havde et fælles tredje som de grinte af sammen, da det omhandlede noget fra deres fælles hverdag. Vi tænkte lige et øjeblik at man kunne betragte drengenes leg, hvor de talte om at stjæle hinandens kærester og grinte hjerteligt omkring tanken dette. De gik ind i deres egen lille verden i flere øjeblikke under interviewet. Men dette var blot en tanke I henhold til John Cleese´s ord. 

tirsdag den 6. november 2012

Meningsfuldhed og de magiske 29



Vi har idag haft vejledning med Lone. Vi spurgte ind til hvad vi "manglede" på bloggen og hvad vi i givet fald kunne gøre for at forbedre den. 

Derfor overvejer vi stærkt at ændre lidt på vores layout og lade vores indre kreativitet komme til udtryk. 
Derudover er det gået op for os, at vi slet ikke har skrevet hvad "meningen" med vores film/produkt egentlig er. 

Vores hensigt er at produktet skal gøre pædagoger og medstuderende klogere på børnenes, primært SFO-børn, egne tanker omkring kønsopfattelser og identitet. Håbet er at pædagogerne vil tage dette til eftertanke og måske selv tage det op i deres respektive institutioner.

Vi gik selv ind til projektet med en forestilling om hvordan Livet i SFO'en udspillede sig, men vi er siden hen blevet klogere.

Derfor vil vi også gerne stille jer nogle spørgsmål, som ligger sig op af dem vi stillede børnene:

1. Tror i at drenge og piger leger på lige fod? Eller i givet fald hvem er mest dominerende?
2. Tror i at der findes drenge og pige farver? Et eks. Kan drenge godt gå i lyserødt?
3. Hvordan opfatter piger/drenge romantik?


Og her kommer så de magiske 29. Vi har valgt at svare på følgende af spørgsmålene: 1-9, 14, 17, 20, 28, 29

Vi har valgt at producere en film som vores æstetiske produkt. Det har vi gjort ud fra et synspunkt omkring børnenes forhold til det at være "et køn". Vi talte med vores vejleder Lone om at det kunne være spændende at nå et resultat, hvor børnene får redskaber i dagligdagen til bedre at kunne kommunikere med hinanden og de voksne. Det ville for børnene være fornuftigt, hvis de turde sætte ord på eller få be- eller afkræftet nogle af de fordomme som de eventuelt måtte have, hvad enten de selv har tænkt sig frem til dem, eller er præget af forældre, søskende, venner hjemme fra eller eventuelt diverse medier. Med fordomme mener vi at børnene måske ikke bryder sig om at holde en pige i hånden, at dele lege med drenge, at opfatte lege som kønsopdelte.
FIlmen kan være med til at skabe et lille indblik i hvordan børnene omtaler de kønsbetonede begreber i dagligdagen som "drenge/pigelege, kærester og bedste venner på tværs af køn."
Er der udtalelser fra børnene, der for pædagogens øre lyder bekymrende eller som en fordom, der kan have konsekvenser for andre børn.
Når børnene føler de kan få sat ord på hvad for dem er fremmed og uforståeligt. styrkes relationerne og selvværdet blandt børnene - og tilliden til de voksne. Det er for at skabe et åbent forum i institutionen hvor børnene ikke føler der er tabu. Altså vil det være ideelt hvis kommunikationen mellem børnene og de voksne bliver åben. 


Gennem vores tilgang til at løse opgaven, har vi benyttet os af kvalitative undersøgelser ved at interviewe børnene i stedet for at tale med pædagoger eller lektorer, der har en faglig empiri til rådighed. Fortællemåden er derfor gennem børnenes øjne at sætte ord på hverdagens små udtalelser og holdninger til hinanden.
Vi ønsker at vise denne film som et eksempel på hvad man kunne gøre ude i den enkelte institution. Det kan derfor betragtes som en inspirationenskilde til et redskab til at få åbnet op for tabubelagte emner blandt børene.
Da vi har filmet råmateriale på 1 time og 40 minutter, er vi klar over at vi skal skære helt ind til benet i børnenes udtalelser for at sammenfatte essensen. 






torsdag den 1. november 2012

Burger og problemer

Det var meningen af vi skulle uploade og redigerer vores film idag. Grundet tekniske problemer, må vi dog udskyde denne proces.
Vi valgte derfor at lave burger med promfritter og ØL ! - Hvilket var et kæmpe hit hos medarbejderne. Vi har diskuteret gårsdagens vejledning samt hvordan vi bedst muligt får klippet filmen sammen.

Det fantastiske vejr (storm og lige omkring frysepunktet), vil vi benytte til at vise vores københavnske indslag Kristina, rundt i Helsingør by. Rundvisningen omfatter, ud over diverse værtshuse, også kulturelle steder som Kultur Værftet og ..... Ja det er vel det!

Vi håber på bedre medgang og bedre vejr til næste uge hvor vi med sikkerhed vil nærme os vores færdige produkt.

God vind og held og lykke til alle =) !!

onsdag den 31. oktober 2012

Interview


I mandags var vi ude og interviewe nogle SFO-børn. Vi har interviewet nogle børn fra 2 forskellige SFO´er. Den ene SFO lå i en lille by som hedder Tikøb, og den anden inde i Helsingør centrum. Vi valgte og dele drenge og pigerne op under interviewene.

Nogle af de spørgsmål vi stillede til børnene var:

Hvad er en kæreste?

Har i en kæreste?

Må der være piger med i drengelege og omvendt?

Findes der piger og drenge farver osv.

Vi har også valgt og formulere nogle af Peter Ø Andersen og Jan Kampmann måde og fortolke hvad drenge leger og hvad piger leger.

Fx leger drenge mest ude og piger mest inde?

 

Formålet var, ud over at hører børnenes forestilling om det modsatte køn, at se om der var en forskel på en SFO på ”landet” og en SFO i ”byen”. Umiddelbart var børnenes svar meget ens, og den ”sociale forskel” vi eftersøgte var ikke eksisterende.

 

Vi filmede børnene under interviewet som vil resultere i en kort film. Filmen vil blive vist til ferniseringen.

fredag den 26. oktober 2012

Det er Fredag

Nu er det blevet fredag, og vi sidder her i sofaen på første sal i bygning C. Vi sidder og drøfter dagens forelæsning med Alette om æstetik og forståelsen af dette brede begreb.


Vi undrer os over den lave aktivitet der er når det kommer til kommentering af hinandens blogs. Stil derfor jer selv dette spørgsmål: Hvordan ville vi selv have det, hvis ingen gad kommentere jeres blog ?

Dette er ikke et ramaskrig, blot en opfordring til mere aktivitet hos hinanden.

Dagens blog sluttes med et lille rim:

Blog blog hvor er du?
Blog blog vi skriver nu!

onsdag den 24. oktober 2012

Vi kunne godt tænke os at bede jer kære klasse om at komme med forslag til hvad vi kunne spørge en flok SFO børn om angående hvad de forstår ved kønsopfattelsen af dem selv og det modsatte køn.
Vi har allerede gennemtænkt nogle spørgsmål, men kunne godt tænke os at I også havde en mulighed for at komme ud med nogle af de tanker I har funderet over angående børnene og deres syn på lige netop dette emne.

Så hvad siger I?
Tror I at drenge er meget selektive når det kommer til at lege med hinanden og at de typisk vil udelade pigerne? Eller tror I måske at pigerne altid vælger at lege alenepige med en flok drenge?

På forhånd tak for jeres hjælp!